Skolekreds
Bliv en del af fællesskabet – meld dig ind i vores skolekreds
En fri skole som Sorø Fag- og Efterskole er ikke noget, man skal tage for givet. Skolen bæres af engagement, fællesskab og mennesker, der ønsker at være med til at sikre dens fremtid.
Vi er en fri og uafhængig skole. Vi er hverken en offentlig institution eller en virksomhed, der skal skabe overskud til aktionærer. Sorø Fag- og Efterskole bygger på en særlig dansk tradition, hvor skoler kan drives med opbakning fra forældre og engagerede borgere.
Derfor har vi en skolekreds – den forening, der står bag skolen. Som medlem af skolekredsen bliver du en del af fællesskabet omkring Sorø Fag- og Efterskole og er med til at bakke op om skolens fortsatte udvikling og eksistens.
Skolekredsens medlemmer vælger blandt andet skolens bestyrelse på den årlige generalforsamling. På den måde har medlemmerne en vigtig demokratisk rolle i skolens fundament og fremtid.
Uden en engageret skolekreds ville der ikke være nogen Sorø Fag- og Efterskole.
Derfor håber vi, at du har lyst til at blive en del af vores skolekreds og være med til at støtte op om en stærk, fri og uafhængig skole.
At være medlem af skolekredsen behøver ikke at kræve det store. Nogle vælger blot at melde sig ind for at vise deres støtte til skolen – og det er helt okay. Andre deltager i den årlige generalforsamling, mens nogle vælger at engagere sig endnu mere og måske stille op til skolens bestyrelse.
Der er plads til alle former for engagement. Det vigtigste er, at du ønsker at stå bag skolen og være med til at sikre, at vi fortsat kan have frie skoler med et stærkt demokratisk fundament.
Du får op til 50% på invitationer til spændende kulturelle arrangementer og foredrag på skolen – og mulighed for at deltage i den årlige generalforsamling, hvor du kan få indflydelse på skolens fremtid eller selv stille op til bestyrelsen.
Et medlemskab koster kun 50 kr. om året og går direkte til at støtte en levende efterskole med fokus på faglighed, fællesskab og udvikling af unge mennesker.
Når du har tilmeldt dig, modtager du efterfølgende vores MobilePay-nummer direkte på mail. Husk at skrive dit navn som kommentar, når du betaler.
Meld dig ind, vis din støtte til skolen – og hjælp gerne med at sprede budskabet til andre, der også kunne have lyst til gøre en forskel – for skolen, for eleverne og for fremtiden.
Referater fra skolekredsen
Se referat fra skolekredsen d. 13/2-2024