Game Design
Gør spiludvikling til din fremtid med GAME DESIGN
Her kan du designe eller programmere
På Game Design linjen får du værktøjerne til at kunne designe og programmere dit eget spil. Sammen udvikler vi idéer og koncepter og gør dine drømme digitale. Game Design er til dig, der er nysgerrig på det tekniske og der elsker det visuelle.
GAME DESIGN - byg dit eget computerspil fra bunden
Du vil i løbet af året lære at forstå processerne i spiludvikling og du vil komme til at designe og udvikle dine egne spil fra bunden. Spiludvikling er kreativt arbejde og hjernegymnastik. Du lærer at tænke logisk og bruge din logik til at løse problemer. En evne, du også kan bruge mange andre steder i livet.
Du kommer til at prøve kræfter med programmering i kodesproget C# (C sharp), der kan bruges til mange andre formål end spiludvikling - f.eks. inden for robotteknologien.
Vi arbejder også med det visuelle
Game Design er også til dig, der elsker det visuelle. Hos os får du udleveret laptop, mus og tegneplade – og med en masse programmer på maskinerne, lærer du at skabe dit eget spil.
Vær digital kreativ
Du kommer også til at være kreativ inden for animation, grafik, photoshop og konceptudvikling. Du vil blive præsenteret for en lang række værktøjer, som du selv får lov at prøve kræfter med. Du vil lære at skabe 2D eller 3D verdener og udvikle forskellige stilarter. Du kommer til at bruge redskaber såsom Photoshop og Unity.
Undervisningen er en kombination af teori og praksis og den er tilrettelagt, så alle kan være med - uanset hvad dit udgangspunkt er. Der vil være gennemgang af teori og værktøjer, gruppearbejde og individuelt arbejde. Du vil i dit arbejde få personlig hjælp og vejledning til dine projekter.
Vores lærere har alle erfaring fra branchen og vil undervise på et niveau, hvor alle kan være med. De vil sørge for at indføre dig i computerspillets maskinrum.
Kort sagt er Game Design for dig, der gamer eller bare godt kan lide at arbejde med computere og gerne vil udvikle dine evner inden for programmering, grafik og spilforståelse.
På GAME DESIGN linjen kan du bl.a. glæde dig til …
• bygge, designe og kode dit allerførste spil
• besøge større spilvirksomheder i København
• besøge HTX Viden Djurs – Danmarks førende IT-College i brobygningsforløb
• deltage i vores Game Jam, hvor du på 48 timer udvikler spil sammen med dine klassekammerater.
Med andre ord, får du et indblik i den digitale verden, som du kan tage med dig videre.
Der er plads til alle
Hos os vil vi gøre alt for, at du får et år, du aldrig glemmer. Du får venner for livet og bliver en del af et stærkt fællesskab – både med unge som ligner dig, og som er forskellige fra dig. Her kan du være helt dig selv, for på vores lille skole er der plads til alle.
Kort sagt, tilbyder vi et kostskoleår med store oplevelser og gode venskaber – lige noget for dig, der har lyst til et år, hvor du står på egne ben for første gang.
Det siger tidligere elever
“Jeg har fået et helt nyt perspektiv på programmering. Det er slet ikke ligeså svært som jeg troede. Allerede efter to måneder kunne jeg programmere små dele af spil.”, Nikolaj
“Der er ingen fordomme overfor pigerne i klassen. Der er et godt fællesskab og vi har fælles interesser. Der er slet ikke forskel på, om man er pige eller dreng. Det handler ikke om køn, men om personen”, Rosa og Carmen
Game Design



Er gastronomi
din passion?
Drømmer du om at blive kok
- så start drømmen hos os!

Kreativ med
Grafisk design
Er du kreativ og drømmer du om at blive
grafisk designer – så start her!

ER DU GAMER
MED LIV OG SJÆL?
Drømmer du om at designe fremtidens computerspil? Start din drøm hos os!

Nyt fra skolen
15.05.23ÅBENT HUS torsdag d 1. juni 2023 fra kl. 19-21


10. klasse eller Erhvervslinje
Hos os kan du vælge 10. klasse – eller en prøvefri Erhvervslinje
Læs mere
Kom og
tjek os ud!
Du er meget velkommen til at besøge os, inden du tilmelder dig. Ring og aftal tid.